Stevns/Radius Destillery
















































11. maj 2024, Lars Ulrik skriver:
Jørgen og Kristian havde planlagt en tur rundt på Stevns med Radius Distillery https://radiusdistillery.com/shop-gin-og-spiritus/og Multitap Multitap tapperi - Et moderne og fleksibelt flasketapperi som mål.
9 køretøjer var tilmeldt og disse skulle give de 14 Red5’ere en strålende oplevelse. Køretøjerne kom fra: 4xEngland, 3xItalien, 1xJapan, 1xUSA. Ingen tyske eller franske biler den dag…
Starten gik fra Comwell Køge med morgenbrød med birkes 😉 , medbragt kaffe/the og festligt tilsat en blå fontaine af kogende kølervæske fra en veltempereret Bristol… Ingen forbrændinger men lidt fedtede blå mærker på tøj og klude. Joe, en festlig start.
Morgenmylder på Køgevej, men så derefter samling på troppen og afsted. Det gik kvikt derudaf. Tydeligt, at huller i kæden hurtigst muligt skulle fjernes, hvilket resulterede i dejlige lydbilleder. Alt fra 4 til 12 cylindre spiller musik, når spjældene slanker sig!. Solen brød godt igennem, temperaturen var perfekt og første stop i Stevns var passende. Den åbne Jag med Marianne og Lars stødte her til. Derefter det gik mod Radius og Multitap. Fantastiske veje!
Kristian fremviste det pragtfulde udstyr, som kan bruges til alt muligt fra håndsprit til brandy i top kvalitet. Vi fik forklaret, hvor hurtigt man kan komme fra en tom gin-balje til en promille i kroppen ! Det er effektivt. På det fantastisk loft blev fremvist skønne tønder og historierne omkring temperatursvingningernes indvirkning på smagen var ny for de fleste. Smagsprøver udløste en pæn række besøg ved skranken.
Jørgen viste så flaskeri i fint format. Der kan virkeligt hældes noget på… Sjovt at høre om, hvor stor forskellen er på fødevareudstyr og medico !
Super sted, I to har banket op der. Virkeligt noget at være stolte af.
Videre mod Mariannes og Lars’ helt fantastiske garage! Der var en multipla karosse til fri skue, en 7er ligeså og så gode vibrationer i rummet !. Ovenpå var der så blevet plads til et fint sommerhus; veldisponeret så alle deltagere kunne nyde fantastiske smørrebrød og udsigt samtidigt.
I en lind strøm takkede ekvipagerne af og tog turen hjem mod nord. Alle kom godt hjem i de skønne køretøjer.
Vi glæder os til næste arrangement !