Red5-turen til Le Mans Classic

 

Paul og Benedikte var allerede den 14. oktober 2024 klar med deres planer for sommeren 2025, og de planer indbefattede til vores held Le Mans Classic i første weekend af juli måned. Paul og Benedikte udsendte information og invitation til alle Red5’vere om at slutte sig til turen til Le Mans Classic.

 

Le Mans Classic er blandt de store begivenheder, i år med ikke mindre end 238.000 tilskuere, hvor klassiske racerbiler kører mod hinanden ligesom dengang. Andre tilsvarende begivenheder er Goodwood Festival of Speed/Revival og Oldtimer Grand Prix på Nürburgring. Vel nok tre af de vigtigste klassiske bilbegivenheder enhver ægte biltosse bør unde sig selv at opleve.

 

Således inviteret og motiveret endte selskabet med at bestå af Paul og Benedikte, Jørgen og Karin, Lars Ulrik, ChristianR, Tom og Victor. Christian havde forsynet os med den fine kommunikationsplatform ”Signal”. Vi havde derfor en glimrende, sikker forbindelse med hinanden og kunne udveksle tekst, billeder mv. derigennem.

 

Le Mans ligger ved floden Sarthe godt 200 km sydvest for Paris eller midt mellem Paris og Nantes, hvor floden Loire har sit udløb i Den Biscayiske Bugt. Ad landevejen er der omkring 1500 km fra København til Le Mans.

 

Paul og Benedikte tog Porschen (992), meget af vejen i fint vejr med taget nede. De bed turen over med behagelige stop og overnatning under vejs i Venlo i Holland. Trafikken, som ofte driller med vejarbejder og ferietrafik sydpå, var ifølge Benediktes løbende meldinger på Signal heldigvis til at bære. Et billede på Signal af Porschens speedometer viste således 256 km/t i Tyskland. Senere nåede de kortvarigt 292 km/t før trafikken forhindrede at få de sidste kilometrere ud af motoren.

 

Tom kørte også moderne i sin Mini Cooper S med stop i Flensburg, desværre i møgvejr, dernæst næste stop i Köln heldigvis nu i dejligt vejr. Fra Köln modtog vi flotte billeder af majestætiske Kölner Dom og dens på flere måder, viste det sig, bjergtagende eks- og interieur. Toms næste stop var på grænsen mellem Tyskland og Belgien i den lille by Hürtgen, som viste sig at have en grum historie med et af de største slag mellem de amerikanske og tyske styrker under WWII. Nu var der i modsætning hertil betagende smukt og stille. Hotellet var firestjernet, med tilsvarende glimrende middag og det bedste fra de tyske vingårde til.

 

Jørgen og Karin besluttede sig for ikke at udsætte sig for den tyske trafik alligevel, og tog et fly til Paris Charles de Gaulle Airport og lejede en bil dér til det sidste stykke til Le Mans.

 

Christian, Lars og jeg selv tog fly fra Kastrup til Paris CDG og derfra TGV hurtigtoget (Train à Grande Vitesse) til Le Mans by. Lars og Christian loggede hastigheden til 259 km/t; tæt på Porsche-fart! Lars og Christian gjorde faktisk turen fra Brede til Le Mans station på 6,5 timer, hvilket giver en gennemsnitshastighed på mere end 200 km/t! Det krævede at de nåede at skifte fra fly til tog i Charles de Gaulle på 34 minutter hvilket heldigvis lykkedes!

 

Paul, Benedikte, Jørgen, Karin og jeg selv boede på hoteller (Hotel Inn Design Resto Novo Le Mans hhv. Hotel Campanile) få hundrede meter fra hinanden i Arnage, som nogen sikkert kan huske som byen ved den store chikane på den norgående returstrækning til start-mål i Le Mans. Så da vi var næsten samboende aftalte vi afgang fra vores hotel kl. 9 fredag den 4. juli med taxa. Vi måtte dog vente en halv time, men blev så til gængæld sat af lige ved Porte Nord ved banen.

 

Tom havde indkvarteret sig på et mindre, meget charmerende chateau et par km stik nord for Le Mans by (Manoir des Etrichets, Lieu dit Les Etrichets, 72650 Saint-Saturnin), mens Lars og Christian boede i selve Le Mans by (på 46 Rue Gambetta, 72100 Le Mans). Der var kun ca. 4 km fra Le Mans bymidte til Circuit Le Mans Porte Nord.

 

Lars og Christian var så heldige, at de lige udenfor hoteldøren kunne stige om bord i en linje T2 sporvogn/tram/letbane, som gik direkte ind på banen. Tom satsede og kørte fra sit hotel til banen i bil, og var heldig at finde parkering ret tæt på.

 

Adgangsbilletterne og billetterne til tribune og depotet var kun modtaget som links sendt til hver enkelts mobiltelefon, og billetterne kunne ikke printes, formentlig for at imødegå handel med billetter, som var eftertragtede og helt udsolgte. Så det var med at have styr på mobilen. Her er en del af selskabet fredag ved 11 tiden sluppet godt inden for Porte Nord i strålende solskin. Benedikte er mester for billedet. Vi aftalte at mødes samme sted kl. 13 til frokost.

 

Ud på eftermiddagen stødte Tom - i bil og på gåben - samt Lars og Christian - via letbanen - til. Vi erfarede ret hurtigt, at når løbene var startet, tog det henved 5 minutter før man så bilerne igen, for der blev kørt på den store bane, som strækker sig helt til byen Mulsanne i syd, via byen Arnage og tilbage til start/mål. Banen er således 13,6 km lang. Løbet blev sendt live på YouTube med kameraer hele vejen rundt, så man kunne streame udviklingen på sin mobiltelefon. Dog var det ikke muligt at få særlig meget ud af streaming på mobilen på grund af den konstante højttalerspeak.

​

Der var sparsomt med storskærme (i modsætning til fx på Goodwood) og fra tribune T10 hhv. T12, hvor vi sad, kunne vi kun skimte én storskærm ved Dunlop-broen i det meget fjerne. Ikke optimalt, desværre. Så efter en lidt kedelig times tid på tribune T10 gik jeg en tur til depotet. Dér fandt jeg den Lola T70, som Jan Magnussen skulle køre, en Ford GT 40 som lynhurtige Alexander Brundle skulle sidde bag rattet af, en smuk Ferrari 250 GT SWB, en Ferrari 250 ”Breadvan”, en Maserati 61 ”Birdcage”, 8 stk. Lotus ”Climax” Eliter, to ”James Dean” Porsche 550 Spyder, en stribe heftige Porsche 356 og mange flere lækre og sjældne racerbiler. Jacob Viggo Holstein skulle også deltage i en Ferrari 275 GT og Erik Justesen/Christoffer Nygård skulle køre i Lotus 47 Europa. Jeg sendte en lind strøm af billeder af herlighederne fra depotet via Signal.

 

Her er et sjovt billede af to pitbikes fra hver deres ende af skalaen: En stærkt modificeret Honda 50 og en standard Velo Solex, sidstnævnte meget fransk og udviklet under WWII; Veloen produceres vist stadig. Så helt tidstypisk og passende til begivenheden var den. Man aner snuden af de kostbare klassiske biler i baggrunden.

 

Lars Ulrik og Christian ankom lidt før 12 og entrede tribune T12. Jævnlige Signal-bemærkninger antydede lettere kedsomhed dér. God øl kompenserede i et vist omfang.

 

Her ses Lars på T12 med en øde bane og Dunlop broen i baggrunden. Hvornår kommer der nogle biler forbi at kigge på?

 

Tom stødte til ved 16-tiden ved Porte Nord. Meldte mig straks til endnu en tur i depotet, hvor vi så flere fantastiske klassiske racerbiler helt tæt på. Da vi var på vej derfra igen, kørte der en lind strøm af de mest spændende biler tæt forbi os, ud af depotet på vej ud på banen. Det var både interessant og hyggeligt at opleve.

 

Frokosten spiste vi i disse folkelige og fornøjelige omgivelser. Ingen af os havde før set en burger med sort bolle. De mindre eksotisk anlagte nuppede en hotdog. Ingen rapporter om mavepine, dog.

 

Om aftenen aftalte vi at mødes på Jørgens og Karins Hotel Campanile i Arnage. Tom, som var bilende, var så venlig at hente bilen og fragte flertallet så langt siddepladserne rakte, de 3,6 km til hotellet. Karin og jeg meldte os i det gode vejr til spadsereturen, som gav tiltrængt motion.

 

Jørgen og Tom ankom først i restauranten, og hyggen var allerede godt i gang. Jørgen gav endnu en Aparol med godt med is. Lige hvad man trængte til i varmen. Derefter dejlig og hyggelig middag.

 

Tom var så venlig at fragte Paul, Benedikte og mig selv det korte stræk til vores hotel. Selv bilerne på parkeringspladsen, hvor Toms bil holdt, var noget af en oplevelse.

 

Om lørdagen tilbød Tom sig meget venligt igen som chauffør. Paul, Benedikte, Jørgen, Karin og jeg blev afhentet i to hold fra vores hotel, med afgang 08:30 for hold 1, for med senere afgang var der risiko for, at Toms parkeringsplads ved banen ville blive optaget.

 

Om morgenen havde Lars og Christian charmeret ”hende den søde” på deres hotel i den centrale Le Mans by, og arbejdede sig uden spor modvilje gennem det bedre morgenmåltid, der blev serveret for dem. De ankom med deres dør-til-dør transport, dvs. med letbane linje T2. Det må vi andre lære af til næste gang.

 

Tom, Paul og Benedikte tog en pittur sammen, mens Jørgen, Karin og jeg fandt nye endnu uopdagede afkroge af pitten med endnu flere spændende køretøjer. Vi prøvede at finde et nyt sted til frokost, men vendte retur til ”øl- og burgerteltet” ved T10 igen, hvor de fleste kunne sidde i skygge i det bagende solskin.

 

Eftermiddagen forekom lidt langtrukken med rigelig demokørsel af biler og rundtur med busser mv. på banen. Dog også heats med biler fra 1962 til 1965 og heat med biler fra 1966 til 1971. 

 

Paul havde bestilt samlet middag til hele selskabet på en civiliseret restaurant i Le Mans by. Christian sørgede for at købe billetter til letbanelinje T2 fra Porte Sud på banen så vi landede på en station tæt på restauranten. Efter en sublim middag med hyggelige røverhistorier fra mange års oplevelser tog vi tilbage til banen for at opleve aftenstemningen dér. Det begyndte desværre så småt at regne ved 21-tiden, så Jørgen, Karin, Tom og jeg blev enige om, at det var tid at komme hjemad. Tom var igen så venlig at hente bilen og fragte os fra Porte Nord i det efterhånden silende regnvejr tilbage til hotellet i Arnage. Det var både meget venligt og meget velkomment ikke mindst omstændighederne taget i betragtning! Tom kom vist sent i seng den aften…

 

Om søndagen var det tid til opbrud. Selv tog jeg afsted mod stationen i Le Mans by og TGV ved 10-tiden, og videre med Air France fra Paris CDG - efter store forsinkelser. Der var til gengæld plads til sommerhatten på sædet ved siden af, Simon Spies style. Flyet landede i Kastrup ved 18-tiden. Så jeg var hjemme igen efter en sidste tur med de offentlige i anstændig tid.

 

Lars og Christian fulgte trop på samme vis, dog med senere TGV og fly. På vejen hjem slog de alle hidtidige hastighedsrekorder.

​ 

Paul og Benedikte fortsatte bilturen hjemad med overnatning i Chantilly lidt NV for Paris (meget dejlig by) og de sidste 1.235 km hjem om mandagen, hvor de oplevede en lidt hård tur med regn meget af tiden, men nåede godt hjem igen.

 

Tom stødte til familien på slottet i Versailles, fortsatte videre langs den franske kyst i dejligt vejr, videre endnu til UK, hvor Goodwood Festival of Speed blev oplevet i strålende sol. Tom nåede også et kig hos firmaet Analog Automotive, som opgraderer Lotus Eliser, og som havde et eksemplar med ved FOS.

 

Som afslutning på denne lille turberetning skal lyde et 1000 tak til Paul, Benedikte, Jørgen, Karin, Lars, Christian of Tom for en superhyggelig udflugt, og navnlig til Paul for at tage initiativet til den!

 

Victor

​

(Tom: Video vil blive uploadet senere)