FRA ARKIVET 10

​

Le Mans var på sin højde i sidste halvdel af 60’erne, hvor Ferrari blev skubbet af tronen med sidste sejr i 1965 med 275 LM. Det var årene hvor Ford og Porsche kæmpede bogstavelig talt side om side. Bilen og båden, juni 1969, som bare kostede 4 kr., har derfor også det forestående løb d. 14.-15. juni på forsiden. Bladet forudser, at det bliver ”en hård og ubarmhjertig kamp mellem Porsche, Ford, Ferrari, Matra, Alpine og Alfa Romeo med Abarth og Lola som farlige outsidere.” Så er der helgarderet! Det blev som bekendt Ford GT 40 med erfarne Jackie Oliver og Jackie Ickx, der vandt 120 meter foran ligeså erfarne Herrmann og Larrousse i ”reserve” Porsche 908 (alle 917’erne udgik). Jackie Ickx gik ved starten langsomt over til bilen, gav sig god tid til at spænde sikkerhedsbæltet, og så roligt ud på banen efter de andre. Det er jo ikke starten, som er afgørende, men afslutningen: ”This time tomorrow”! Kun 14 biler gennemførte, heraf 6 Porscher og tre GT 40. Alle de nye Ferrarier (312P) udgik, men en gammel, amerikansk privatkørt 275 LM kom ind på en 8. plads.

 

De to store test i bladet er helliget Fiat 128 og DAF 55. DAF-mærket kan man stadig møde på store lastbiler (nu ejet af en amerikansk koncern, som også huser Peterbilt og Kenworth, som mange nok har mødt på de amerikanske veje), men med Volvos overtagelse i midten af 70’erne forsvandt DAF-personbiler i badge engineering. I stortesten af 55 er Rogers Søgaard overvejende positiv: ”NU bider den fra sig”. Årsagen skal findes i, at 55’s motor til forskel fra forgængeren, nu har 4 og ikke 2 cylindre og er fra Renault, den 1,1 l. legendariske Sierra motor, som lå i mange samtidige Renault modeller. ”Fantastisk omgængelig bil”. ”Pladsen er godt udnyttet”. Automatgearet (som bekendt CVT-gearet Variomatic, som i dag har fået en renæssance i flere japanske biler), gør, at ”DAF 55 er således i praksis, hvad angår acceleration, hurtigere end mange både dyrere og motormæssigt stærkere biler [selv om målinger kun gav 0-100 km/t på 22,2 sek.].” Den var dog med pendulaksler, først med DAF/Volvo 66 (og Volvo 343) kommer De Dion bagaksel, men ”det skal dog understreges, at de i denne vogn hører til de mere artige af slagsen”.

 

Og Bilen og båden har en forudsigelse i forbindelse med testen af DAF’en: ”Koblingspedalen synger på sit sidste vers. I de næste fem år får den automatiske bil-transmission for alvor sit europæiske gennembrud, og i slutningen af halvfjerdserne vil et ”håndgear” nærmest være en anakronisme, kun agtet af konservative sportskørere”. De fik jo ret, men vi er først dér nu, over 40 år senere end forudsagt. Bilister er mere konservative end motorjournalister.

 

DAF forsvandt, men Fiat lever (endnu!). ”Går Fiat nu over stregen?” lyder spørgsmålet efter testtur i forbindelse med præsentationen i Torino. Det hentyder til den interne konkurrence med 124, 128 var jo Fiats første forhjulstrækker efter at teknikken meget fornuftigt var testet af i mindre skala i flere Autobianchi-modeller. 128 blev Årets Bil, og det var velfortjent, og den var med til at skubbe 124-modellen ud og østpå (til Togliattigrad og Lada-fabrikkerne). I Danmark blev 128 i 70’erne langt mere solgt end 124-modellen, faktisk med 23.964 solgte i 70’erne den 15. mest solgte bilmodel. Listen toppedes i øvrigt af Opel Kadett med 69.251. 128’eren kostede i 1970 det samme som en 124 (og en DAF 55), så her burde valget have været let. Forhjulstrækket sejrsgang var indledt!

 

Var man ikke til DAF (eller Fiat), blev man måske fristet af Renault 8 S. Jeg var i hvert fald som 12 årig i 1969, men familien havde da også kørt 4 CV og Ondine. Her fik man, til samme pris, med samme 1108 ccm motor 60 HK SAE i forhold til DAF’ens 50 hk SAE, og det gav 19 sek. til 100, så den hang med en Rekord 1700. Hurtigudgaven af R 8, som Bil-Revyen skriver (og ikke at forglemme 8 Gordini, som med 1255 ccm motoren fik 88 hk).

 

Hvad der ikke har ændret sig på de 55 år siden 1969, er de endeløse bilkøer ned gennem Europa. Der er en stor artikel ”Det tyske feriekaos” med kort over de værste strækninger; især omkring Ruhr og området omkring Frankfurt ned mod Karlsruhe. Af kortet kan man se, at det danske motorvejsnet var i sin vorden: Hørsholmmotorvejen, mindre stykker i forbindelse med Storebælt og Rødbyhavn, og omkring den snart kommende nye Lillebæltsbro. Kan huske da jeg med min far, vist i 1966, nåede op over 150 km/t på vej fra Halsskov i familiens 220b ”Finntail”.

 

Motorsportssider flyder med navne, vi alle husker: Sven Engstrøm (911), Erik Høyer (Cooper S), Son Borch-Christensen (Fiat Abarth), Roger Clark (i kødben), Jochen Rindt (Formel 2 Lotus), Bengt Söderström og Gunnar Palm, som i deres 20 M RS knækker fører Safari Rally, men knækker bagakslen, og legenden i Afrika, Joginder Singh med turban vinder i en 142 S. Og 43 årige Jack Brabham vinder på Silverstone trillende over målstregen med død motor. Those were the days, gentlemen!

 

I rubrikannoncerne sælger Bob McLaren (!) fra Amsterdam en Jaguar XK 140, 1956, for 10.000 kr. ”Superb example”, man skulle have været ung dengang, og Albin Moritz fra Kokkedal sælger sin ’62 Dodge Coronet for 7.200 kr. Eller hvad med en Kreidler Florett fra 1967, som Karl-Max Fiedel fra Ulsted bare vil have 1.000 kr. for, ”virkelig velholdt med kåbe”. Nu er den ikke boret, gearet, planet og hakket, vel Karl-Max! Kunne man også fristes af Omega-annoncen, det nye Omega Chronoshop, 448 kr.

 

P